OBS!
Klinikken holder lukket 20.11.24 hele dagen grundet kursus.
Ved behov for akut lægehjælp kl 8-16 kan følgende læger kontaktes
Zohreh Abbariki, Hvidovrevej 340A. Tlf: 36494501
Jan Hollensen, Strandmarksvej 18, 2. sal. Tlf: 36494040
Lægerne Bytoften, Bytoften 3, 1. sal. Tlf: 36750999
Askholt & Fossing, Strøbyvej 12. Tlf: 36783940
Efter kl. 16.00 kontakt til 1813
Narkotest eksempelvis i forbindelse med (gen-)erhvervelse af kørekort
Test af urin for narkoscreening er ikke en del af sygesikringens ydelser.
Er du blevet frakendt kørekort efter at være stoppet i påvirket tilstand, kan politiet kræve at du skal aflægge 6 negative (rene) urinprøver, i løbet af 6 måneder. Urinprøverne skal aflægges med en måneds interval.
Men det er IKKE sygesikringen vedkommende. Det betyder at det ikke er gratis at få det gjort, og at vi som din praktiserende læge ikke er forpligtet til at stå for det.
Da vi ikke har noget ønske om at agere kontrolinstans for politiet eller andre interessenter, har vi i Lægerne Trædrejerporten valgt at vi ikke vil påtage os opgaven.
Heldigvis er der et firma med kontor i København som netop tager sig af denne slags opgaver.
Klik på dette link for at komme til deres hjemmeside.
Rejsevaccinationer;
Vi tilbyder rejsevaccinationer.
Indledningsvist udfører vi konsultation med råd og vejledning, dernæst gives der tid til rejsevejledning og vaccinationsgivning.
Se nærmere på prisliste.
Mvh
Familielægerne i Hvidovre
Recept på vanedannende medicin?
Nye retningslinier for recepter på vanedannende medicin
Disse regler er alle praktiserende læger blevet pålagt af Sundhedsstyrelsen. Vi beklager det besvær det må medføre for vores patienter.
Fremover vil patienter, som er i fast eller opstartes i behandling med vanedannende medicin derfor skulle have en konsultation hver gang deres recepter for denne medicin skal fornyes.
Man kan typisk se at medicin er vanedannende, ved at der er en rød trekant på æsken.
Afhængighedsskabende medicin inkluderer blandt andet:
- Dolol, Mandolgin, Nobligan, Tadol, Tradolan
- Morfin, Contalgin, Oxycontin, Oxynorm, Oxycodone
- Metadon, Ketogan, Fentanyl, Buprenorfin
- Oxapax, Oxabenz, Alprox, Stesolid
- Stilnoct, Imovane, Imoclone
- Concerta, Medikinet, Ritalin, Motiron, Strattera
- Gabapentin, Lyrica
- Regenon
Medicin som ikke er vanedannende vil fortsat kunne genudskrives efter telefonisk/elektronisk kontakt.
Får du et eller flere af ovennævnte midler, så vil du fremover ikke kunne få en ny recept uden samtidigt fremmøde i klinikken. Der skal finde en konsultation sted, og denne konsultation må IKKE være en telefonkonsultation eller elektronisk konsultation. Den SKAL være med fremmøde i klinikken og kan ikke blot være i skranken. Derfor skal du bestille tid i forvejen.
Ved konsultationen kan du ikke forvente at der er tid til at tage andre emner op. Konsultationen vil primært omhandle den vanedannende medicin, herunder en snak om du er klar til ned-/udtrapning samt om der er alternativer til den vanedannende medicin.
Det gælder for hver gang der skal laves recept, og der kan kun i ganske særlige tilfælde med meget tungtvejende grunde (hvilket udelukkende er lægens vurdering) gives dispensation for det personlige fremmøde ved receptudstedelse.
Personale og læger hos Familielægerne i Hvidovre vil forsøge at begrænse det besvær reglerne måtte betyde for alle. Overordnet er hensigten dog at beskytte patienterne mod utilsigtet afhængighed af visse typer medicin.
Med venlig hilsen
Familielægerne i Hvidovre
Kilde: Retningslinierne udspringer af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler” fra 27 december 2013.
Recepter og genbestilling af medicin
Det er muligt at ringe i hele klinikkens telefontid for receptfornyelse.
I forbindelse med receptfornyelse beder vi dig venligst være opmærksom på, at en receptudskrivelse hver gang kræver en lægelig stillingtagen i forhold til om medicinen stadig er nødvendig og gavnlig for dig. Du kan derfor blive mødt af at skulle have en aftale i klinikken inden receptudskrivelse.
Receptfornyelse af medicin udskrevet fra speciallæge eller hospital, hvor du bliver fulgt for din sygdom, skal fornyes der fra hvor du følges.
Læs eventuelt her: retningslinier vedr. recepter i sektorovergang
Retningslinierne er lavet for patientens sikkerhed. Det er den speciallæge som følger dig for din sygdom, som har ansvaret for dig og din mediicn.
Følges du IKKE af anden speciallæge eller på hospital, eller er du afsluttet herfra, så er det naturligvis din praktiserende læge, som står for receptfornyelser.
Akuttider
Klinikken har akuttider om formiddagen, men kun efter forudgående aftale. Det vil sige at man skal ringe om morgenen kl 8.00 for at blive set akut samme dag.
Om henvendelsen er akut vurderes af fagligt personale, når du ringer.
Møder du op i klinikken uden en aftalt tid, vil det desværre oftest ikke være muligt af se dig.
Dette er klinikkens visitationsretningslinier. Vi håber på jeres forståelse.